|
Dragør Kirkes Børnekor
Dragør kirkes Børnekor
Børnekoret er et tilbud til alle børn fra 4. klasse og opefter.
Der holdes ingen optagelsesprøve, alle er velkomne.
Hvornår øver Børnekoret?
Børnekoret begynder normalt sidst i august. Vi øver i Dragør kirkes sognegård hver torsdag fra kl. 16-17. Sæsonen slutter i begyndelsen af maj.
Ellers følger vi skoleferien, juleferien varer dog til sidst i januar.
Hvornår optræder vi?
Børnekoret synger til gudstjeneste i Dragør kirke ca. fem gange om året. Det er til høstgudstjenesten, en af søndagene i december, juleaften, fastelavns søndag samt en søndag i begyndelsen af maj. Derudover medvirker Børnekoret ved et par koncerter om året i kirken. I december laver vi Luciaoptog mange forskellige steder. Der er normalt mødepligt til korprøver og koncerter, fordi vi er meget afhængige af hinanden, når vi skal have koret til at lyde godt.
Hvad synger vi?
Sange og salmer – både gamle og nye, klassisk og rytmisk kirkemusik, gospelmusik og julemusik fra mange lande. Desuden synger vi mange rytmiske sange, f.eks. Beatles-sange.
Hvad lærer jeg?
Du lærer at synge en masse god musik.
Du lærer at bruge stemmen og vejrtrækningen rigtigt.
Du lærer at bruge noderne som en hjælp.
Du lærer at klappe rytmer efter noder.
Du lærer at bruge ørerne for at få en flot korklang.
Hvordan kommer jeg med i Børnekoret?
Kontakt korlederen
Morten Hinz
Tlf. 32 53 02 73 – 40 63 02 73
Du er også velkommen til at dukke op til en af korprøverne (som det altså hedder). Du må gerne tage din far eller mor med.
Hvis du gerne vil synge i Børnekoret, men endnu ikke er gammel nok, kan du ringe eller maile til korlederen Morten, så får du et brev, når koret begynder for dig.
Hvornår kan jeg komme i Dragør kirkes Ungdomskor?
For at komme ind i Ungdomskoret skal du mindst gå i 7. klasse. Du skal bestå en optagelsesprøve, hvor du bl. a. skal synge en salme solo. I Børnekoret får du undervisning i, hvad du skal kunne til optagelsesprøven. Hvis der ikke er plads i Ungdomskoret kan du komme på en venteliste. Der er normalt altid plads til drenge i koret.
|
|